Redegørelse for lavbundsarealer

Områderne har historisk set udgjort en meget væsentlig del af det oprindelige naturlandskab både i ådale og i højere liggende områder, men er i dag typisk under landbrugsmæssig drift.

Målet er, at den naturlige vandstand genskabes i nogle af de tidligere vådområder. Derved forbedres ikke alene forholdene for de vilde dyr og planter. Nye vådområder kan også medvirke til at reducere næringsstofudvaskningen fra de dyrkede marker og er derfor et vigtigt redskab til at realisere målene i statens vandplaner. Vådområderne vil også kunne opmagasinere og over tid udjævne store vandmængder, så utilsigtede oversvømmelser i forbindelse med store regnmængder undgås eller minimeres. Endvidere kan omlægning af vandlidende landbrugsarealer til vådområder bidrage til reduktion af udledning af drivhusgasser.

Læs mere

Beskyttelseshensyn

Kommuneplanen udpeger alle lavbundsarealer, og herunder hvilke der har potentiale for at blive genoprettet som vådområder.

Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i forhold til muligheden for at genoprette vådområderne. Endvidere er der sker en vurdering af risici for oversvømmelse af byggeri og anlæg i de naturlige lavninger samt at den naturlige hydraulik ikke påvirkes i negativ retning.

Kommunen stiller krav til grundig dokumentation ved tilførsel af jord som skal forbedre jordbrugsdriften. Dette sker for at sikre, at der ikke sker unødig terrænregulering af lavninger i det åbne land.

Som udgangspunktet må der ikke gennemføres byggeri eller anlæg, der kan hindre eller fordyre en efterfølgende naturgenopretning. Dette gælder primært i det åbne land.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, kan opføres uden landzonetilladelse og er ikke omfattet af retningslinjerne. Ved etablering eller udvidelse af husdyrbrug, der kræver tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal der foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.

De udpegede lavbundsarealer

De udpegede lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, og øvrige lavbundsarealer er videreført fra Kommuneplan 2016, men med den ændring at arealer omkring Hove Å og Salmose, nu er udpeget som potentielt vådområde. Endvidere er der udpeget potentielle vådområder omkring Viby langs Skensved Å og Viby Å. Lavbundsarealerne er oprindeligt udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra landbrugsministeriets arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning.

Områderne omfatter blandt andet Ramsødalen, Værebro Ådal og Gundsømagle Sø med tilstødende arealer, og ofte er der et sammenfald mellem udpegninger for lavbund og naturbeskyttelsesinteresser.

Flere af arealerne indgår i Roskilde Kommunes gældende vandhandleplan. Det gælder Salmosen, der er udpeget som vådområde, der vil kunne medvirke til at reducere kvælstofudledningen til Roskilde Fjord. Og det gælder arealer i oplandet til Gundsømagle Sø og Kattingesøerne, hvor periodevis oversvømmelse vurderes at kunne reducere fosforudledningen til søerne.

I Jyllinge Nordmark arbejdes der med at lavbundsarealer indgår som et aktiv i klimatilpasning af området.

Nye vådområder

Genopretning af vådområder består i at genskabe den naturlige vandstand ved at regulere dræning, grøfter, oppumpning og opstemning. De konkrete projekter vil blandt andet blive gennemført som led i kommunens vandhandleplaner, men kan også have en positiv sideeffekt med reduktion af udledning af drivhusgasser. Nye vådområder kan også bidrage til øget biodiversitet og kan potentielt indgå i forbindelse med klimatilpasning, hvor tilbageholdelse af overfladevand mere hensigtsmæssigt kan foregå i det åbne land.

Forberedelse af konkrete projekter foregår i tæt samarbejde med berørte lodsejere.

Når etablering af et vådområde er gennemført, pålægges den eventuelle landbrugsmæssige udnyttelse en række begrænsninger efter reglerne i Miljømålsloven. Der ydes lodsejere kompensation, og begrænsningerne tinglyses på ejendommene.

Potentiel klimagevinst

Lavbundsjorde er typisk meget humusrige og har dermed et højt indhold af kulstof. Historisk har mange af landbundsjordene stået under vand, men efterhånden som landbrugsdriften er blevet intensiveret, er lavbundsarealer blevet drænet for at kunne blive opdyrket. Nedbrydning af den blotlagte humus skaber metan, som bidrager til en forhøje CO2 udledning.

Forskning viser at der en stor og virkningsfuld effekt ved at sætte drænede lavbundsjorde under vand igen. Hermed tilføres jorden mindre ilt, og nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker langsommere eller ophører helt. Resultatet er en mærkbar reduktion af udledte drivhusgasser.