Boserup Skov er en af kommunens ældste skove og dermed også den mest velkendte og mest besøgte. Nye skove er imidlertid godt på vej andre steder. Nær Roskilde ligger Himmelev Skov samt Hyrdehøj Skov, og mod nord vokser skovarealet sig gradvist større omkring Gundsømagle. Mod syd nær Viby ligger Birkede Skov, som indgår i et større sammenhængende skovområde med Klosterskoven syd for kommunegrænsen.
Skovene har mange kvaliteter. Potentiale for biodiversitet, rekreativon, bidrag til grundvandsbeskyttelse og CO2 reduktion. Der er således mange gode grunde til at øge skovarealet.
Læs mere
I kommuneplanen er der udpeget arealer til skovrejsning (positivområder), hvor det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt med mere skov. Det sker ud fra et ønske om at øge biodiversiteten, beskytte grundvandet, at bidrage til reduktion af CO2 udledningen samt at skabe mere bynær skov.
Kommunen kan ikke pålægge en privat grundejer at rejse skov, da skovrejsning bygger på et princip om frivillighed. Eksisterende arealanvendelse fx til landbrugsformål kan fortsætte som hidtil, selvom om arealet er udpeget som positivområde for skov.
I Kommuneplan 2019 er de udlagte områder til skovrejsning øget betragteligt. Ud over de positivområder der er videreført fra Kommuneplan 2016 er der udlagt et nyt og stort skovrejsningsområde i landskabet syd for Darup, Kamstrup og Vor Frue, samt udlagt arealer syd for Viby, så Klosterskoven kan vokse sig større over kommunegrænsen. Endvidere er der sket en udvidelse af de eksisterende skovrejsningsområder omkring Gundsømagle og Himmelev Skov samt en mindre udvidelse af Hyrdehøj Skov. Sidstnævnte skal indgå som en del af det bynære landskab omkring Svogerslev.
Tilbage i 2013 blev der udpeget et nyt større skovrejsningsområde syd for Gadstrup for at øge skovandelen i den sydlige del af kommunen, der er den mest skovfattige. Området er pålagt en højdebegrænsende servitut på 25 meter af hensyn til indflyvningen til Roskilde Lufthavn. De konkrete skovrejsningsplaner skal forelægges Trafik, Bygge og Boligstyrelsen til udtalelse.
Der er mulighed for at private grundejere kan søge statslig støtte til skovrejsning, som led i at fremme landets skovareal. Tilskud skal søges hos Landbrugsstyrelsen efter en række kriterier, som løbende blive revideret. Læs mere på landbrugsstyrelsens hjemmeside om støttemuligheder.
Trods skovenes mange positive sider, er der også områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er blandt andet områder, der rummer værdier af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige med skovrejsning. Endvidere kan der være hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet og områder, hvor der skal anlægges veje, ske byudvikling eller råstofindvinding.
Et eksempel er et tidligere udpegede skovrejsningsområde mellem Viby og Klosterskov, som nu er negativområde, da kommunen ønsker at friholde ådalen og det smukke skovbryn ved Klosterskov.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er imidlertid reduceret i forholdt til Kommuneplan 2016, hvilket er sket ud fra en afvejning af områdernes sårbarhed over for skovrejsning. Områderne har nu status af neutralområder, hvor skovrejsning eventuelt kan finde sted efter konkret vurdering
Arealer, som er udlagt til råstofindvinding i regionens råstofplanlægning, skal ifølge staten udpeges som negativområder. Dette skyldes at råstofindvindingen har fortrinsret forud for skov. De mange negativområder syd for Roskilde afspejler derfor dette forhold.
Da kommunen ønsker at fremme næringsfattig og lysåben natur i de tidligere grusgrave, understøtter udpegningen til negativområder samtidigt dette hensyn.
Vejdirektoratet har endvidere stillet krav om negativområder for skov i tracéer for statslige vejanlæg, som indgår i Fingerplan 2019. Dette gælder for Frederikssundsmotorvejens forlængelse samt ny vej nord og øst om Trekroner.
Skove kan gennem træernes naturlige fotosyntese hjælpe med at optage CO2 gennem lagring i træernes stammer, grene og rødder samt i skovbunden. Hvor meget afhænger af en række forhold, herunder skovens træarter, alder, jordbundsforhold og områdets tidligere anvendelse. Unge skove er generelt bedre til at optage CO2 end ældre skove, fordi der er stor tilvækst, og der findes ikke gammelt ved, som nedbrydes og frigør CO2.
Der er endnu en del usikkerhed om hvordan de forskellige faktorer spiller ind på CO2 regnskabet, da forskningen på området er relativ ung. Træer anses dog som gode klimahjælpere, og især skove som ikke er i forstmæssig omdrift, mens skoven har stor tilvækst, bidrager positivt til klimaregnskabet. Skovrejsning på tørvejorde, som udleder mange drivhusgasser, giver også en stor klimagevinst.
Mere skov anses derfor for et vigtigt element i at nå kommunens mål om at være CO2 neutral i 2040.
Urørt skov forstås som forstligt urørt, dvs at skovdriften er ophørt. Urørt skov er kendetegnet ved en høj biodiversitet, da mange arter trives i de urørte skovområder med væltede træer og nedfaldne grene.
De urørte skove har et uplejet udtryk, hvilket er helt bevidst. Når der ikke ribbes op i skovbunden indfinder der sig nye svampe, mosser og forskellige plantearter, som bliver føde for flere forskellige dyrearter. Gamle træer og dødt ved fungerer samtidig som vigtige levesteder for mange svampe, insekter og fugle. Dyrene har også mere ro til at yngle, og samlet set stiger biodiversiteten hurtigt i de urørte skove.
I Kommuneplan 2019 er der ikke udpeget konkrete områder, som skal være urørt skov, men med en ny retningslinje er der sat fokus på betydningen af den urørte skov i jagten på mere biodiversitet.
Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, skal Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder m.m. samt evt. fredninger overholdes.
Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare over for dybdepløjning, grubning og tilplantning. Skovrejsningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Skovrejsning inden for vejbyggelinje forudsætter dispensation i henhold til vejloven.
Omkring Roskilde Lufthavn gælder der højderestriktioner af hensyn til indflyvningen til lufthaven, hvor Trafik, Bygge og Boligstyrelsen er myndighed på området.