Ved at inddrage kulturhistorien i planlægningen af vores byer giver vi mulighed for, at vi selv og kommende generationer sikres oplevelsesrige og attraktive omgivelser at bo i, at besøge og at udforske.
Formålet med at beskytte de kulturhistoriske værdier er således ikke at lægge restriktioner for byudvikling og andre væsentlige samfundsmæssige interesser.
Der skal fortsat kunne ske udvikling og forandring - også inden for de udpegede kulturmiljøer - men det skal ske i respekt for de historiske spor, så markante rumlige træk og historiske elementer understreges og fortsat udgør visuelle højdepunkter i områderne. Forandringer skal således udformes med udgangspunkt i det udpegede kulturmiljøs karakter, den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk.
Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byudvikling, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i forhold til de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder omgivelserne hvorfra de kan opleves eller blive påvirket.
Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete kulturhistoriske bevaringsværdier inden for de udpegede kulturmiljøer, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsesinteresserne.
Beskrivelse af kulturmiljøer
Bevaring og brug af kulturarven er et fælles projekt. Det er centralt, at borgere, erhvervsliv, foreninger, ildsjæle, museer og andre med aktier i kulturarven er med, når vi fastlægger kulturarvens fremtid.
For at skabe et fælles projekt vil kommunen starte med at kortlægge de bærende, kulturhistoriske fortællinger i kommunen sammen med blandt andet en række borgere, som har et særligt kendskab til kommunens historie. Læs mere her om kulturarven i Roskilde.
Når kommunen beslutter, om der skal udpeges nye kulturmiljøer, så spiller det også en stor rolle, om kulturmiljøet har lokal opbakning. Kulturarven skal som nævnt bygge på et fælles engagement. Vi vil gentage succesen fra de steder, hvor det er lykkedes, at kommunen og lokalsamfundet går hånd i hånd om at bevare og udvikle kulturarven. På Sankt Jørgensbjerg er der et stærkt fællesskab om at bevare landsbymiljøet. Kommunen har bakket op om bevaringen med en bevarende lokalplan og udpegning af Sankt Jørgensbjerg som kulturmiljø.
De udpegede kulturmiljøer er videreført fra Kommuneplan 2016. Herudover er der tilføjet en række nye områder, som omfatter helstøbte parcelhusområder fra 1920, 30 og 40’erne. Udpegningen i Roskilde by tager i stor udstrækning afsæt i Kommuneatlas Roskilde og repræsenterer væsentlige træk af byens udvikling.
Kirker og klostre
Domkirken er på alle måder Roskildes centrale punkt og vidner endnu om byens middelalderlige status som center for landets religiøse liv. Omkring Domkirken blev der tidligt bygget gejstlige bygninger med tilknytning til kirken: Bispegård, kanikkeboliger mv. Andre steder i Roskilde blev der bygget mindre kirker og flere klostre. Både kirken og klostrene har på forskellig måde påvirket byens udvikling, blandt andet på grund af deres udstrakte jordtilliggender.
Domkirken er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.Som led i at varetage den særlige kulturarv er der en bufferzone omkring domkirkens nærmeste omgivelser, hvor der er restriktioner for anlæg, beplantninger og trafikal adfærd. Herudover skal der udvises særlig opmærksomhed i sigtekiler til domkirken, hvor indsynet til domkirken skal søges bevaret. Beskyttelsen skal bidrage til at Roskilde Domkirke forbliver på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.
Det middelalderlige gadenet
Bymidtens gadenet kan føres tilbage til middelalderen og er et meget karakteristisk træk for Roskilde.
Kilderne, møllerne og tidlig industri
Kilderne har op igennem historien haft stor betydning for Roskilde. Vandkraften fra kilderne blev udnyttet i to omfattende mølledamssystemer på hver sin side af skråningen ned mod fjorden nord for byen. Møllerne har gennem tiderne været drivkraft for nogle af Roskildes tidligste industrivirksomheder.
I dag er de naturlige kildevæld i de fleste tilfælde udtørrede, og nogle af kilderne løber med vand fra vandværket, men mange træk i byen vidner stadig om deres tidligere betydning.
Station og remise
Jernbanestrækningen mellem København og Roskilde er den første i Danmark. Stationsbygningen, der er landets ældste fungerende station, pakhuset og remisen er således med til at fortælle historien om jernbanens tidligste år i Danmark og den fremgangsperiode, som startede for Roskilde i midten af 1800-tallet.
Lille Grønnegade
I Lille Grønnegade er det endnu muligt at se, hvordan stræderne i Roskildes udkant så ud i tiden, før jernbanen blev anlagt. Lille Grønnegade opstod som en sti eller vej ned over vængerne i byens udkant så sent som i midten af 1800-tallet. Gaden har en svag krumning og er ganske smal og uden fortove. De små huse ligger enkeltvist med plankeværker og hække imellem.
Sct. Jørgensbjerg
Sct. Jørgensbjerg fungerede som havn og fiskerleje for Roskilde og udgør stadig en selvstændig bydel med sin helt egen karakter. Beliggenheden på det kuperede terræn helt ud til kysten og befolkningens blandede erhverv som fiskebønder har betinget et bebyggelsesmønster, der afviger fra kommunens øvrige landsbyer.
Områderne ved Morbærvej/Valnøddevej, Tjørnegårdsvej, Lysholmsvej, Møllehusvej/Kildehusvej, Konge/Dronningekvarteret, Gl. Landevej, Østervangkvarteret
I umiddelbar nærhed af Roskilde midtby findes flere større helstøbte parcelhuskvarterer, som er fra førkrigsårene. Her findes meget værdifulde bebyggelser bl. a fra 1920’erne 30’erne og 40’erne. Husene karakteriseres ved røde murstensfacader, røde tegltage med halvvalm og hvidmalede dannebrogsvinduer.
Grundene har en i nutidige forhold beskeden størrelse. Den ensartede bebyggelse med den samme byggeskik og de samme materialer giver området et helstøbt og velordnet præg samt en god atmosfære. En del af bebyggelserne har rækker af fuldstændig ens huse i gule og røde upudsede teglsten.
For disse villakvarterer gælder det overvejende, at de ikke er omfattet af lokalplaner. De enkelte kvarterer har imidlertid stærke bevaringsværdige træk, som bør fastholdes, lige som uheldige tilbygninger og ombygninger bør undgås.
I Kommuneplan 2019 er der indskrevet nye rammebestemmelser for en række af disse boligområder. Områderne og de omtalte reguleringer er nærmere beskrevet i notatet Redegørelse for boliger med særlig kulturarv.
Clermontgade, Yrsavej/Roarsvej, Strandengen/Fjordvej, Frederiksborgvej
I forbindelse med de store parker ligger der en række små villakvarterer. Villagrundene er små, men husene til gengæld store og ofte opført med en overdådighed af små tårne, udsmykninger, kobberinddækninger m.v., som var almindeligt ved århundredeskiftet. En del af områderne ligger på kanten af midtbyen og danner overgang mellem sluttet byhuskvarter og villakvarter, ofte blandet bebyggelse med to til treetages byhuse og mindre villaer. Områderne er meget naturskønne på grund af tætheden til parkerne.
I Roskilde Kommune er der mange velbevarede enkeltbygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. De er en væsentlig del af et områdes identitet, og en del af oplevelsen af landskabet eller byerne, de er en del af.
En bygning er bevaringsværdig, når den er udpeget i en kommuneplan eller fastlagt som bevaringsværdig i en lokalplan. Det er kommunerne, der har ansvaret for udpegning og varetagelse de bevaringsværdige bygninger, mens staten via Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger.
Kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger tager udgangspunkt i en SAVE-registrering gennemført i 1990 i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas for Roskilde Kommune. Bygningerne er her blevet kategoriseret efter bevaringsværdier spændende fra 1 til 9, hvor 1 repræsenterer den højeste værdi.
De bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1 – 3 (høj), er medtaget i kommuneplanen som bevaringsværdige og med de retsvirkninger, som følger heraf. Det betyder, at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil.
De bevaringsværdige bygninger er også registreret i Kulturstyrelsens database Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB), hvor man kan finde alle registrerede bygninger med bevaringsværdi 1-9 samt læse en vurdering af hver enkelt bygning.
I kommunens nordlige del udgør fiskermiljøet ved Jyllinge en særlig, bevaringsværdig helhed. Kulturmiljøet er beskrevet i Værdikatalog for Jyllinge.
Området omkring stationen i Viby er udpeget som eksempel på et typisk stationsbymiljø.
De større landsbyer, som Svogerslev, Vindinge og Vor Frue, Snoldelev, Jyllinge, Gadstrup, Ågerup, Gundsømagle m.fl. er fra slutningen af 60’erne blevet udbygget med nye boligbebyggelser - primært parcelhusbebyggelse – lag på lag, så de ikke mere har præg af landsby, men mere af store parcelhusområder. Landsbykernerne i disse byer er ofte bevaret med de gamle kirker, gadekær og bebyggelse i den oprindelige landsby-byggeskik, med lave længehuse med strå- eller tegltag.
Disse landsbykerner udgør en kulturhistorisk værdi, som bør fastholdes, lige som uheldige ny- og tilbygninger samt ombygninger bør undgås.
Kommunens små landsbyer er som regel velbevarede uden store parcelhusudbygninger som ses på de store landsbyer. En del af de mindre landsbyer er omfattet af bevarende lokalplaner. Det gælder Herringgløse, Tågerup, Gundsølille, Veddelev, Kamstrup, mens en del ikke er omfattet af lokalplaner. Det gælder Østrup, Hvedstrup, Lille Valby, Tjæreby, Darup, Dåstrup, Assendløse, Ramsølille, Ørsted, Brordrup, Kirke Syv. Mange af disse landsbyer udgør en kulturhistorisk og bygningsmæssig værdi, som bør fastholdes, lige som uheldige ny- og tilbygninger samt ombygninger bør undgås.
Kulturmiljøerne i landområdet er beskrevet i afsnittet Grøn og Blå.