Vibys nærhed til hovedstadsområdet og den gode togforbindelse gør byen til en attraktiv pendlerby. Det er Roskilde Kommunes vision, at Viby på sigt skal udvikle sig til et bysamfund af regional betydning, med boliger, arbejdspladser, service og aktiviteter for kommunens sydlige del.
Landsbyerne Dåstrup, Assendløse, Søster Svenstrup, Kirke Syv, Øster Syv, Ramsømagle, Ramsølille, Ørsted, Hønske og Birkede udgør små, overskuelige enheder med tætte, sociale netværk og er derfor attraktive boligmiljøer. Landsbyerne skal bevares, og deres afgrænsning ud mod det omgivende åbne land skal fastholdes.
Byrådets strategi for delområdet fremgår nedenfor. Strategien understøttes af de specifikke rammer for Viby og omegn.
Strategi for Viby og omegn
Viby
Fremtidens Viby skal bygge på stærkt medborgerskab, et trygt og aktivt lokalsamfund og Vibys smukke grønne rammer – natur, parker og åndehuller.
Udvikling af Vibys identitet skal sikre, at nye indbyggere og nye erhvervsformer tiltrækkes. De kommende år sættes fokus på udviklingen af nye boligområder med øje for at Viby skal kunne tilbyde et bredt udbud af boformer, så man kan blive boende hele livet og gennem forskellige livsfaser.
På Skousbo er byggeriet godt i gang. Boligerne skyder op, og de første beboere er flyttet ind. Byggeriet af de i alt 110 almene boliger på Skousbo er igangsat med forventet indflytning af de første boliger i 2021. De sidste storparceller i Skousbos første forventes solgt og udbygget i første halvdel af planperioden, hvorfor kommuneplanen åbner op for endnu en etape med op til i alt 150 boliger.
Kavsbjerggård udvikles de kommende år til et blandet boligområde med ca. 135 boliger primært som mindre rækkehuse. Lokalplanen for området forventes vedtaget i 2020. Kavsbjerggård indgår i en samlet helhedsplan for Viby øst, som udvikles i 2019-2020. Formålet med helhedsplanen er at skabe en sammenhængende landskabelig afrunding af byen mod øst, hvor naturen sikres adgang ind i byen - og byen ud i naturen. Helhedsplanen tegner også stregerne for Langdyssegård, hvor der på sigt kan opføres nye boliger.
Centralt i bymidten opføres de kommende år Vibys nye bibliotek og kulturhus, der skal fungere som bibliotek, lokalhistorisk arkiv og borgerservice såvel som kulturhus og mødested for borgerne i Viby og lokalsamfundet. Huset skal danne rammerne for et nyt samarbejde om kulturelle tilbud, aktiviteter og arrangementer, drevet af Biblioteket, KulturCosmos og Ramsøegnens Lokalhistoriske arkiv. Som del af udviklingen af en levende bymidte skal der, i tilknytning til huset, skabes et nyt bytorv, som et naturligt centrum og mødested for borgerne i Viby. En koncertsal og café skal generere liv i huset og aktivere pladsen foran huset. Det nye hus og ”Bytorvet” skal være en
dynamo, der skaber liv og energi i Vibys bymidte, og et samlingspunkt for alle byens og omegnens borgere på tværs af alder og interesser. Et kulturelt kraftcenter der formidler og understøtter udfoldelsen af musik, litteratur, viden, kreativitet og den lokale historie.
I forbindelse med realiseringen af Viby bibliotek og kulturhus skabes muligheder for byfortætning med ca. 65 nye almene boliger til både familier og seniorer centralt i Viby bymidte.
Visionen og indsatsområderne for Viby er nærmere beskrevet i Handleplan for Viby.
Udviklingen af den grønne struktur tager afsæt i Ramsødalen, der er en markant tunneldal, som gennemløbes af markante landskabselementer.
Herregårdslandskabet mod nord, åbenheden generelt i landbrugslandskabet, småbrugslandskabet ved Søster Svenstrup samt de to å-strækninger, Viby Å og Syvbækken kendertegner især Viby området. Endvidere findes Birkede Skov, der sammen med Klosterskoven syd for kommunegrænsen, udgør et større sammenhængende skovområde. Nordøst for området ligger den fredede Ramsødal, der har stor rekreativ værdi som udflugtsmål fra Viby.
En grøn struktur for området ved Viby skal primært understøtte de to dalstrøg gennem og nord for byen. Byens kontakt med landskabet skal styrkes, dels ved at integrere landskabelige træk i den fremtidige bystruktur, dels ved en bedre tilgængelighed ud i det åbne land. Nærheden til de grønne områder og rekreative tilbud vil være et stort plus i en kommende byudvikling, og adgangen til det grønne skal sikres i planlægningen.
I helhedsplanen for Skousbo er der taget højde for at udnytte de grønne og blå kvaliteter, hvor klimatilpasning samtidigt indgår som en integreret del af planen. Dette skal på samme vis ske når der skal ske udvikling af området sydøst for Viby, hvor Skensved Å skal spille en aktiv rolle i forhold til klimatilpasning.
Herudover vil kommunen de kommende år sætte fokus på at øge den bynære natur og udvide muligheder for at færdes i landskabet under hensyn til det vilde dyre- og planteliv. Nye rekreative stier skal give adgang langs Viby Å til Klosterskov i syd og til Syvholme Mose i nord.
For at muliggøre at skovarealet kan øges yderligere, er der udlagt nye skovrejsningsområder i tilknytning til de eksisterende skove syd for Viby.
Visionen og indsatsområderne for Vibys grønne områder er nærmere beskrevet i Grøn Blå Strategi.
Vibys skal fortsat hænge sammen trafikalt, i takt med at byen vokser.
Trafik- og Mobilitetsplan Syd indeholder byrådets visioner for trafik- og mobilitet i den sydlige del af Roskilde Kommune. Heri indgår blandt andet en potentiel ny omfartsvej nord om Viby mellem Vibyvejen og Ørstedvej (Skousbovejen). Vejen skal bidrage til at forbedre adgangen til byudviklingsområdet Skousbo samt sikre den generelle trafiksikkerhed i området.
Roskilde Kommunen vil arbejde for at opretholde de gode kollektive forbindelser fra Viby Station, så Viby fortsat er en attraktiv boligby med udviklingsmuligheder på både kort og langt sigt. Ligeledes arbejdes der løbende på at optimere busforbindelserne i den sydlige del af kommunen. De kommende år sættes fokus på tilgængeligheden til Viby station med ny elevator samt forbedring af både cykelparkering og afsætningsplads.
En udvidelse af jernbaneviadukten ved Dalen-Ørstedvej har til formål at forbedre trafikafviklingen i Viby og i den sydlige del af Roskilde Kommune som helhed. Det skal også aflaste lokalveje og forbedre adgangen til erhvervsområder og detailhandel samt styrke bymidten.
Cyklistplanen indeholder byrådets mål for at fremme cykling i Roskilde Kommune. Bedre cykelparkering og gode stier til Viby Station skal gøre det mere attraktivt at benytte bæredygtige transportformer frem for bilen. Trygge og sikre forhold for skolebørn er et vigtigt punkt for udviklingen af Viby. Derfor arbejder Roskilde Kommune for at
Roskilde Kommune ønsker at samarbejde med Lejre Kommune om ny cykelsti på Assendløsevej til Hovedvejen for at styrke forbin¬delsen til Osted Fri- og Efterskole i Lejre Kommune samt Viby og Gadstrup via Ørsted og Ramsølille.