Kulturhistoriske bevaringsværdier kan fx være en særlig koncentration af velbevarede stendysser og gravhøje, kirker, herregårde, landsbyer, fiskerlejer, en husmandsrække eller gamle vejforløb.
Roskilde Kommune ønsker fortsat at bevare sådanne væsentlige kulturspor og kulturmiljøer, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget.
Beskrivelse af kulturmiljøer
Kommuneplanen udpeger kulturmiljøer med særligt velbevarede og synlige kulturhistoriske spor.
Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i forhold til de kulturhistoriske værdier, herunder omgivelserne hvorfra de kan opleves eller blive påvirket. Desuden skal offentlighedens mulighed for at opleve og få adgang til værdierne vurderes, hvor det er aktuelt.
Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete kulturhistoriske værdier inden for et beskyttelsesområde, skal der foretages en nøje afvejning af om anlægget er højere prioriteret end beskyttelsesinteresserne.
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, kan opføres uden landzonetilladelse, og er derfor ikke omfattet af retningslinjerne. Ved etablering eller udvidelse af husdyrbrug, der kræver tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal der foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for de kulturhistoriske bevaringsværdier som beskrevet i afsnittet om landbrug.
De kulturhistoriske værdier i byerne er beskrevet under kommuneplantemaet Byer og boliger.
Også i det åbne land uden for de udpegede kulturmiljøer findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelige vejstrukturer og karakteristisk beplantning, som tillige har stor landskabelig og arkitektonisk værdi.
I Kulturstyrelsens database "Fund og fortidsminder", kan man finde et kort over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser.
Som eksempler på særligt velbevarede landsbyejerlav er Kirkerup, Tågerup, Herringløse og Ørsted ejerlav udpeget som kulturmiljøer. Der er tale om stort set uforandrede udskiftningslandskaber, hvor den mest markante forandring består i udstykninger af husmandskolonier i Kirkerup og Tågerup efter jordlovene i 1899 og 1919. Ejerlavene indeholder således historiske spor fra både landboreformer og husmandsreformer, som har haft afgørende betydning for de forskellige befolkningsgruppers levevilkår gennem de seneste 200 år.
Herudover er landsbykernerne i Dåstrup, Salløv, Tjæreby, Veddelev, Østrup, Ågerup, Hvedstrup, Ramsølille, Gl. Viby og Søster Svendstrup udpeget som kulturmiljøer på grund af mange velbevarede spor fra tiden før udskiftningen og op til nyeste tid.
I den nordlige og vestlige del af kommunen udgør landsbyen Lille Valby med tilhørende strandenge ved Bolund samt området omkring Boserup Skov, Bistrup Herregård/Sankt Hans Hospital særlige, bevaringsværdige helheder.
I den sydlige del af kommunen er ejerlavene Risbyholm og Vibygård udpeget som eksempler på velbevarede herregårdslandskaber med karakteristiske store og åbne marker.
En del af de kulturhistoriske spor og elementer er beskyttet direkte gennem lovgivningen. Det drejer sig f.eks. om sten- og jorddiger, fortidsminder og de nærmeste kirkeomgivelser. Andre spor og elementer er beskyttet gennem fredninger. Mange af de nyere kulturhistoriske spor i landskabet er imidlertid forsvundet eller er i fare for at gå tabt, fordi de ikke længere bruges i dagligdagen. Marker slås sammen, hvorved gamle hegn og skel forsvinder, landsbyer udbygges måske på en måde, så gamle strukturer sløres, industribygninger nedlægges eller ombygges til andre formål.
De alvorligste trusler mod oldtidens kulturspor er dybdepløjning (reolpløjning), dræning, grusgravning, tilplantning, tilgroning og byudvikling.
De alvorligste trusler mod middelalderens kulturspor er ny bebyggelse, grusgravning, dræning eller beplantning samt omlægning af gamle vejstrækningers middelalderlige forløb.
De alvorligste trusler mod sporene fra nyere tids bosættelses- og dyrkningsmønstre er byudvikling eller større tekniske anlæg i forbindelse med landsbyerne, ombygning eller nedrivning af værdifulde bebyggelser fx fjernelse af skorstenen på et mejeri. Sløjfning af stendiger, jordvolde og markskel kan ligeledes udgøre trusler mod kultursporene fra nyere tid.
Er man opmærksom på det, er det dog muligt at bevare mange kulturminder samtidig med, at der foregår en fortsat udvikling i samfundet.