Redegørelse for natur

Kommuneplanen udpeger naturområder og økologiske forbindelser, som til sammen udgør kommunens bidrag til et landsdækkende Grønt Danmarkskort.

Naturområder defineres som større sammenhængende naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivet. De økologiske forbindelser er biologiske "trædesten", hvor dyr og planter kan leve og spredes. Dette gælder fx vandløb og ubrudte arealer langs større infrastrukturanlæg, mens andre økologiske forbindelser indeholder småbiotoper som grøfter, levende hegn, stendiger, markskel, gravhøje og andre små uopdyrkede arealer i landskabet, blandt andet beskyttede § 3-naturtyper.

Som udgangspunktet må der ikke gennemføres ændringer inden for de udpegede naturområder og økologiske forbindelser, hvis det kan forringe områdets naturværdier eller muligheden for at styrke eller genoprette disse værdier.

Inden for de udpegede områder vil kommunen med afsæt i retningslinjerne arbejde for at øge biodiversiteten og sikre dyre- og plantelivet gennem en aktiv naturforvaltning og ved en stram administration af naturbeskyttelsesloven. I den forbindelse vil det også blive vurderet, om vandmængden i vandløb og vådområder er tilstrækkelig til at sikre et karakteristisk plante- og dyreliv.

I det øvrige landområde - uden for Grønt Danmarkskort - skal det generelt være muligt at etablere ny natur og småbiotoper, så naturen fremmes i hele kommunen.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, kan opføres uden landzonetilladelse og er ikke omfattet af retningslinjerne. Ved etablering eller udvidelse af husdyrbrug, der kræver tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal der foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for naturværdierne som beskrevet i afsnittet om landbrug.

Retningslinjerne og de udpegede naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser er revideret i forhold til Kommuneplan 2013, som følge af nye krav til Grønt Danmarkskort og på baggrund af input fra det tværkommunale Naturråd, som var nedsat i 2018.

Ved revision af planloven i 2017 blev der indføjet skærpede krav til kommunernes bidrag til Grønt Danmarkskort. Målet er at sikre et sammenhængende nationalt naturnetværk med henblik på at styrke biodiversiteten i Danmark.

Af planloven fremgår det at alle Natura 2000 områder skal udpeges til naturbeskyttelsesområder, der som minimum skal indgå i det grønne danmarkskort i kommuneplanlægningen. Herudover indgår der tre nationale kriterier, som i prioriteret rækkefølge skal ligge til grund for øvrige udpegninger:

• Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne
• Potentielle naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder
• Naturområder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation.

I forbindelse med udpegninger til Grønt Danmarkskort er kommunen forpligtet til at tage afsæt i statens digitale naturkort for at sikre, at udpegningerne i det grønne danmarkskort bygger på et fagligt grundlag.

Roskilde Kommune har sammenholdt statens digitale naturkort - også kaldet biodiversitetskortet - med egne registreringer af beskyttede naturtyper, herunder opnået gennem feltstudier, og har på den baggrund revideret kommuneplanens udpegning af naturinteresser. Dette gælder såvel udpegninger til eksisterende og potentielle naturområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, som til sammen udgår kommunens bidrag til Grønt Danmarkskort.

Kommunen har i særlig grad gjort brug af det digitale naturkorts data om artscore, der afspejler forekomsten af rødlistede arter samt bioscoren, som viser arealer, der har værdi eller potentiale som levested for rødlistede arter.

Der er konstateret et stort sammenfald mellem statens naturdata, seneste lokale registreringer og tidligere udpegninger til naturbeskyttelse i kommuneplanlægningen. Store dele af tidligere udpegninger er derfor videreført til Grønt Danmarkskort. Under planprocessen er der foretaget en faglig vurdering af, hvor naturen potentielt har mulighed for at brede sig til nye områder, der ikke tidligere har været udpeget. Her har kommunen også haft fokus på at varetage ”hverdagsnaturen”, hvilket bl.a. har medført nye udpegninger langs større infrastrukturanlæg, hvor naturen potentielt kan udvikle sig.

Kommuneplanen afspejler endvidere synergieffekter mellem naturfremme og andre interesser. Dette har resulteret i flere udpegninger, herunder i udlagte skovrejsningsområder, graveområder og potentielle vådområder. Særligt ses de tidligere råstofgrave at rumme et stort naturpotentiale og forbeholdes derfor næringsfattig og lysåben natur. Et andet eksempel på synergi er Kommuneplan 2019’s udpegede stilleområder i udvalgte naturområder, herunder omkring Gundsømagle Sø, som har til formål at sikre gæster i området en naturoplevelse uden forstyrrende anlæg og adfærd, men samtidig varetager dyrelivets behov for fred og ro.

Kommunen har under planprocessen set nærmere på nabokommunernes udpegninger til naturbeskyttelse i kommuneplanlægningen, for at sikre at der ikke opstår ”missing links” i Grønt Danmarkskort. Roskilde Kommune grænser op til Frederiksund, Egedal, Høje Taastrup, Greve, Solrød, Køge og Lejre kommuner.

I 2019 indgik Roskilde Kommune i naturråd sammen med Greve, Solrød, Køge og Lejre kommuner, som optakt til udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort. Gennem dette samarbejde opstod der et grundlæggende kendskab til naturgrundlaget i disse nabokommuner, som er båret med ind i Roskilde Kommunes planarbejde. Roskilde Kommune har endvidere et tæt samarbejde med Høje Taastrup og Greve kommuner om udvikling af Naturpark Hedeland, hvor naturfremme i de tidligere råstofgrave er et vigtigt omdrejningspunkt. Hedeland indgår derfor i det grønne Danmarkskort på tværs af kommunegrænserne. I forhold til Egedal og Frederikssund kommuner er der ikke mindst sikret udpegninger, som går på tværs af kommunegrænserne langs ådalene omkring Værebro Å og Hove Å.

I forlængelse af planlovens krav om Grønt Danmark blev der udstedt en lovbekendtgørelse med krav om nedsættelse af et midlertidigt tværkommunalt naturråd i 2018. Roskilde indgik i naturråd med Køge, Solrød, Greve og Lejre Kommuner. Naturrådet skulle bestå af repræsentanter fra beskyttelses- og benyttelsessiden. Naturrådet udarbejdede i løbet af et halvt år anbefalinger til kommunernes arbejde med Grønt Danmarkskort. Anbefalingerne forpligter ikke byrådet, men giver en indikation af hvad interessenterne har fundet vigtigt at kommunerne har fokus på i.

De mest værdifulde naturområder indgår i Natura 2000-områder, der er udpeget af staten i medfør af EU’s habitatdirektiv for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter i hele EU. Dette betyder, at der ikke må vedtages planer eller gives tilladelser efter en række love, hvis det ansøgte forringer udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område.

I Roskilde Kommune er Roskilde Fjord, Gundsømagle Sø, Ramsødalen og Snoldelev Mose udpeget som Natura 2000-områder.. EU-beskyttelsen omfatter desuden en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede områder eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Målene for Natura 2000-områderne fremgår af statens Natura 2000-planer. De kommunale handleplaner for beskyttelse af vandmiljø og natur anviser midlerne til at opnå målene. Natura 2000-områder skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Andre naturområder er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3, der omfatter en lang række naturtyper, som er truede. Sten- og jorddiger, der er vigtige levesteder for flora og fauna, er beskyttet gennem Museumslovens § 29a. Hvis der i særlige tilfælde bliver givet dispensation til at ændre en beskyttet naturtype eller et beskyttet sten- og jorddige, skal det sikres gennem passende vilkår, at de beskyttede områders værdi for dyre- og plantelivet ikke bliver væsentligt forringet.

Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et beskyttelsesområde er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.

Vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand. Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, der lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper.

Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. kan indskrænke levesteder for planter og dyr og skabe barrierer for dyrelivet i naturområderne og de økologiske forbindelser. Naturområder, som f.eks. visse typer kær, mose og kildevæld, kan være sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse.

For at opretholde de eksisterende naturområder som gode levesteder for dyr og planter er det nødvendigt at forhindre dem i at gro til med høje urter eller buske og træer. Tidligere blev mange naturområder benyttet til græsning for husdyr, men i takt med ændringer i landbruget er der blevet færre græssende husdyr, så naturområderne nu gror til. Der er derfor behov for en aktiv indsats for at holde naturområderne fri for tilgroning.

Denne indsats kaldes naturpleje og kan f.eks. bestå i, at opvækst af buske og træer bliver fjernet, eller at enge bliver slået, eventuelt med efterfølgende fjernelse af høet. Endelig kan der også blive indgået aftaler med landmænd, der holder køer, heste eller får, om, at dyrene bliver sat på græs i naturområder. Tilgroningen rammer også småsøer i det åbne land. Det kan være nødvendigt at naturpleje småsøerne ved at rense bundmudderet op. Derved kan vandkvaliteten blive forbedret, så vandplanter og vandhulsdyr igen får gode leveforhold.