Redegørelse for klimatilpasning

Den 1. februar 2018 kom der nye krav i planloven om sikring mod oversvømmelse og erosion. Dette betyder at kommuneplanen nu indeholder en udpegning af områder med risiko for oversvømmelse. Inden for disse områder er der særligt opmærksomhed mod at sikre byggeri og anlæg mod oversvømmelser, så der ikke opstår værditab for såvel private grundejere, erhvervslivet og offentligheden. Erosion er ikke fremherskende på vores kyststrækninger og indgår derfor ikke som et emne i planlægningen.

Med de konkrete udpegninger er det blevet præciseret, hvor der skal gøres en særlig indsats med at sikre byggeri, anlæg og sårbar natur mod potentielle oversvømmelser. Dette gælder både i forhold til fremtidig planlægning og løbende myndighedsarbejde. Ud over retningslinjerne er der også krav om generelle rammer for klimatilpasning, så det sikres at fremtidig lokalplanlægning tager højde for nødvendige tiltag.

Det udpegede risikoområde for oversvømmelse er en sammensmeltning af kortdata fra statens højvandsmodel samt kommunens hidtidige risikokortlægning for oversvømmelse.

Der er valgt brug af en vandstand på 2,75 meter fra statens højvandsmodel. Det sker med afsæt i DMI’s Klimaatlas, som viser at vandstanden i værste fald kan nå op på 2,76 m ved en 50 års stormflodshændelse i år 2071-2100 ved klimascenarie RCP8.5 (høj udledning af CO2).

Kommunens egen risikokortlægning er udarbejdet i forbindelse med kommunens første klimatilpasningsplan i 2013, og er behæftet med en vis usikkerhed. Det valgte kort, som også dækker landområderne viser et klimascenarie for år 2050. Samlet giver udpegningen et billede af, hvor der vil være sandsynlighed for oversvømmelser inden for dette århundrede.

De viste deloplande er udpeget på baggrund af analyser foretaget at FORS. Der er indsamlet data, der skaber et billede af hvor kloaknettet er sårbart overfor øgede nedbørsmængder. Den videre prioritering af opgaven vil indgå i en samlet rækkefølgeplan, der udføres af kommunen og den lokale forsyningsvirksomhed i handleplanen for klimatilpasning.

Kommune har herudover taget afsæt i oplysninger hentet på den statslige hjemmeside www.Klimatilpasning.dk.

For at understøtte ønsket om nye innovative løsninger inden for klimatilpasning, er medtaget retningslinjer, der skal sikre at tekniske løsninger i såvel byerne og i det åbne land så vidt muligt bidrager til fremme af fx natur eller rekreative formål. Kommunen har gennem flere år arbejdet med klimatilpasning som en del af byudviklingen, herunder i Trekroner, på Musicon og på havnepromenaden i Roskilde.

I det åbne land kan lavbundsarealer og potentielle vådområder i højere grad bruges strategisk til at aflaste by- og landbrugsarealer, der er truet af oversvømmelser fra overfladevand. Klimatilpasningen tager derfor udgangspunkt i landskabets naturlige lavninger og hydrologi.

En vellykket klimatilpasning er ofte betinget af et konstruktivt samspil mellem mange parter, herunder både private og offentlige aktører. Kommunen har en løbende og tæt dialog med den lokale forsyningsvirksomhed, som en af de vigtigste samarbejdspartnere for at sikre byområder mod oversvømmelse.

Selv om klimatilpasning i mange tilfælde skaber merværdi for naturen, kan der i visse tilfælde være behov for at beskytte særlige naturtyper, som er sårbare over for oversvømmelse, fx rigkær med sjælden flora. Dette kan enten ske ved at sikre naturtypen mod oversvømmelse eller alternativt at sikre arealer nær ved, som naturtypen gradvist kan rykke ind i. Dette kan fx blive nødvendigt for strandenge langs fjorden, som før eller siden vil blive påvirket af en højere vandstand i havene.

Grundtanken i kommunens arbejde med klimatilpasning er, at vandet så vidt muligt skal ses som en ressource og ikke som et problem. Dette afspejler sig i kommunens Strategi for vand og klimatilpasning. Dette betyder at vandet fx skal genanvendes i innovative løsninger, der kan skabe merværdi, som det fx ses med Rabalderparken på Musicon, hvor et regnvandsbassin samtidig fungerer som park og skateranlæg. På samme vis skal kystsikring så vidt muligt indgå i rekreative løsninger, som det fx ses på havnepromenaden i Roskilde, hvor opholdsarealer er integreret i en kystsikringsmur.

Endelig er klimatilpasning et fælles anliggende, hvor alle skal bidrage til at undgå skader fra oversvømmelser. Som følge af hændelserne i 2013 arbejder kommunen sammen med grundejere og Kystdirektoratet og nabokommuner om realisering af kystsikring langs de mest kritiske kyststrækninger.

Strategien er understøttet af en 4-årig handleplan, som fortæller mere specifikt om prioriterede indsatser. Her er der fx  fokus på at kloaknettet bliver klimasikret i de fælleskloakerede områder i byerne. Herudover er der udpeget forskellige geografiske lokaliteter, som skal have særlig opmærksomhed.  

Find strategi og handleplan på kommunens hjemmeside under temaet Klima.

Siden de massive oversvømmelser i december 2013 har kystsikring af Jyllinge Nordmark og Roskilde Inderfjord været meget højt prioriteret.  Der er allerede etableret en permanent sikring af boliger og havnebyggeri i den vestlige del af Inderfjorden samt sikring af Museumøen og Vikingeskibsmuseet med permanente løsninger kombineret med midlertidigt beredskab. I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplan for hele museumsområdet vil kystsikring indgå som en integreret del.

I Jyllinge Nordmark bliver der fortsat arbejdet på at gennemføre en planlagt kystsikring, som også tager højde for oversvømmelser fra Værebro Å.

Læs mere om kystsikring på kommunens hjemmeside, som beskriver aktiviteter siden 2013.