§ 4.4.1 Når der udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes i området i forhold til:
- Veje og jernbaner (eksisterende støj for større veje og jernbaner vist i kort)
- Roskilde Lufthavn (eksisterende støj fra lufthavn vist i kort)
- Støjende friluftsanlæg
- Militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner
- Virksomheder
§ 4.4.2 Støjkonsekvensområde fra Roskilde Lufthavn skal respekteres i henhold til retningslinjer i Fingerplan 2019.
§ 4.4.3 Når der etableres nye veje og jernbaner, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj fra veje og jernbaner kan overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse.
§ 4.4.4 Nye støjende virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj fra anlæggene kan overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse.
§ 4.4.5 Ved opstilling af vindmøller skal støjkravene i miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller overholdes.