Målet er derfor, at der skal være et varieret udbud af fysiske og rekreative udfoldelsesmuligheder, som tilgodeser forskellige befolkningsgruppers behov. Planlægningen skal tilgodese både det almene og det organiserede friluftsliv, samt skabe gode rammer for både det stille og det vilde udendørs liv.
Tendensen går i retning af at flere og flere søger ud under åben himmel og bruger naturen som platform for et aktivt liv. Derfor skal planlægningen sikre at der en passende balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af værdifuld natur og sårbare landskaber.
Mere om friluftsliv
Roskilde Kommune har gennem mange år arbejdet på at styrke kommunens grønne og blå kvaliteter. Grøn Blå Strategi sætter retning for det overordnede greb og beskriver såvel beskyttelses- som benyttelsesinteresser. I 2018-2019 har der været gennemført et længere dialogforløb med borgere og lokale aktører, som er mundet ud i en revision af strategien.
Grøn Blå Strategi er tematiseret under fire hovedoverskrifter - Natur, Sundhed, Klima og Oplevelser. Samlet danner de fire temaer et billede af de strategiske satsninger inden for videreudvikling af kommunens grønne og blå områder. Det gælder både i byerne og i det åbne land.
Grøn Blå Strategi er understøttet af en 4-årig handleplan, som bliver revideret årligt i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger. Handleplanen konkretiserer en lang række tiltag, hvor der også er beskrevet eventuelle samarbejdspartnere, som skal hjælpe med realisering.
De bynære landskaber omkring Roskilde skal udvikles i overensstemmelse med Strategi for Roskildes Grønne Ring. Her er der særligt fokus på tilgængelighed, natur- og friluftsoplevelser samt omdannelse af landskaber i kølvandet på råstofgravning.
På samme vis skal de bynære områder omkring Jyllinge og Viby udvikles til lokale friluftsområder, der kan danne ramme for både det almene og det organiserede friluftsliv for dem, der bor i byerne. Det er derfor vigtigt, at kvaliteterne i de bynære landområder bevares og styrkes, ligesom adgangen hertil skal forbedres med etablering af rekreative stier og -arealer.
Planlægningen skal sikre, at anvendelsen til friluftsformål afvejes med landskabs-, natur- og kulturinteresserne og andre planmæssige interesser. Desuden skal planlægningen sikre en klar grænse mellem by og land og konkretisere placeringen af nødvendige friluftsanlæg.
Potentialerne i de bynære landskaber omkring Roskilde, Jyllinge og Viby er nærmere beskrevet i kommuneplanens tema Geografisk.
Milen og Lynghøjsøerne er nye rekreative landskaber i Roskildes Grønne Ring, som er under omdannelse efter råstofgravning. Her vinder naturen frem side om side med stier og faciliteter til friluftslivet. Begge steder er det etableret badestrande, hvor især Himmelsøen i Milen er blevet et attraktivt udflugtsmål.
Roskilde Kommune står bag helhedsplaner, som sætter retning for områdernes udvikling. Visions- og udviklingsplan for Svogerslev Grusgrav er fra 2015 og det er denne plan, som der fortsat arbejdes videre ud fra.
Milen ligger syd for Roskilde Dyrskueplads og udgør det store landskab, hvor Roskilde Festival årligt huser over 100.000 gæster. I hverdagen fungerer Milen som nærrekreativt landskab for Roskildes borgere. Udviklingen af området fremgår af Milens Landskabs- og Kunststrategi fra 2013.
I Lynghøjsøerne syd for Svogerslev er råstofgravningen nu helt afsluttet, mens der vil være råstofgravning i Milen mindst et årti frem.
Friluftsområdet Hedeland er et særligt natur- og fritidsområde, der også er dannet i tidligere grusgrave. I en del af området graves stadig, men i takt med at områderne færdiggraves, vil der være mulighed for at indpasse både nye anlæg for klubber og foreninger og mere ”uorganiserede” publikumsaktiviteter. Området udvikles i fællesskab mellem Roskilde, Høje-Taastrup og Greve kommuner.
I 2016 vedtog de tre kommuner en ny Vision for Hedeland, som i 2017 er fulgt op med Hedelands Udviklingsplan 2017-2030. Udviklingsplanen beskriver prioritering af konkrete tiltag, som skal omsætte visionen til virkelighed.
Fjorden er et stort aktiv og der er en stigende efterspørgsel efter at få adgang til fjorden. Dette kan både være til badning, sejlads, roning, fiskeri mv. Kommunen rummer imidlertid også flere søer efter råstofgravning, hvor fx Lynghøjsøerne og Himmelsøen har fået nyt liv med badning, fiskeri og dykning.
Fjorden indgår som en væsentlig del af Nationalpark Skjoldungernes Land. Nationalparken arbejder blandt andet på at sætte fjordlandskabet mere i spil. Dette kommer bl.a. til udtryk i Blå Klasserum, hvor der skal være læring om fjordens flora og fauna.
For at understøtte efterspørgslen efter adgang til vand er der i Kommuneplan 2019 udpeget en række nye blå støttepunkter, der skal fungere som bindeled mellem land og vand. Her bliver der mulighed for efter en konkret vurdering og i overenstemmelse med anden lovgivning, fx strandbeskyttelseslinjen, at opføre mindre anlæg, som understøtte friluftslivet på vandet. I Himmelsøen og i Lynghøjsøerne er der fx anlagt bade- og gangbroer på vandet samt etableret faciliteter til brug for besøgende.
Naturbeskyttelsesloven sikrer i vid udstrækning offentlighedens adgang til vandet langs fjorden. Det er kommunens ønske at undgå privatisering af fjorden, hvorfor eventuelle badebroer være til fælles brug. Ved behandling af ansøgninger om bade- og bådebroer skal der generelt udvises et stort hensyn til beskyttelse af åbne, friholdte eller fredede kyststrækninger og vandområder, der har stor betydning for fjordens fugleliv. Både bør normalt henvises til havnene.
I forbindelse med revision af kommunens Blå Grøn Strategi i 2018-19, blev der efterspurgt områder, som understøtter den mentale sundhed med fred og ro. Derfor er der i Kommuneplan 2019 udlagt en række stilleområder, som dækker udvalgte naturområder i det åbne land, som sikres mod forstyrrende aktiviteter. Dette kan fx være anlæg af mountainbikespor eller anlæg som tiltrækker et større publikum, hvor tilstedeværelsen af mange mennesker i sig selv kan virke forstyrrende på roen i området.
Støjende friluftsanlæg skal som udgangspunkt placeres i landområder uden beskyttelsesinteresser eller andre planmæssige interesser, der kolliderer med støjende anlæg. Herudover kan følgende arealer komme i betragtning efter en nærmere konkret vurdering af de støjmæssige forhold:
- Transportkorridoren, hvor specielle arealer kan anvendes midlertidigt eller evt. permanent til støjende aktiviteter med begrænsede bygninger og anlæg.
- Udgravede råstofområder, der kan tilbyde "naturlig" støjskærm for aktiviteterne. Graveområder kan inden udgravning tænkes anvendt midlertidigt til støjende aktiviteter. Det er en forudsætning, at anlægget ikke medfører risiko for forurening af grundvandet.
- Arealer i Hedeland, som allerede er belastede af støj.
Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og kommuneplantillæg.
Det åbne land skal kunne opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab. Der må derfor kun placeres friluftsanlæg i landområdet, hvis de f.eks. af areal- eller miljømæssige årsager ikke kan indpasses i byerne. Det gælder f.eks. golfbaner, større rideanlæg, fiskesøer, motorsportsanlæg og skydebaner. Derimod betragtes fx større idrætshaller principielt som en byfunktion, der skal placeres i byzone.
I det åbne land kan der desuden anlægges støttepunkter for friluftslivet i områder, der byder på landskabs-, natur- og kulturoplevelser. Støttepunkter kan fx være små parkeringspladser, opholds- og legesteder, primitive teltpladser, shelters, anløbsbroer for kanoer og kajakker, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder, fugletårne og naturformidling, der kun kræver beskedne anlæg. Disse anlæg kan derfor ofte etableres uden at genere natur- og landskabsværdierne.
For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber skal der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land. Blandt andet bør offentligheden have adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse, så anlæggene også bliver udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur- og landskabsområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til meget arealkrævende anlæg som fx golf og ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil.
Herudover ønsker Roskilde Kommune at videreudvikle Ramsødalen og området ved Værebro Ådal, Gulddysse Skov, Gundsømagle Sø og Hove Å som naturudflugtsmål med gode stiforbindelser og opholdssteder, se også afsnittet om rekreative stier.
Areal- og bygningskrævende anlæg skal placeres under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Det samme gælder eventuelt støjende anlæg, som desuden skal placeres og udformes så støjbelastningen minimeres og i øvrigt overholder gældende bestemmelser om støj.
Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.) Kolonihaver er et supplement til især etageboliger og tjener et almennyttigt formål ved at give folk uden egen have mulighed for at disponere over et kolonihavehus tæt på byen.
I henhold til planloven skal kommunen udlægge bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Da der ikke er venteliste til de eksisterende kolonihaver, vurderer kommunen, at der ikke aktuelt er behov for at udlægge areal til yderligere kolonihaver.
På længere sigt kan det dog ikke udelukkes, at den ønskede kommende byudvikling med en del byfortætning kan skabe behov for yderligere kolonihaveområder. Der bygges tættere i byen og antallet af lejligheder vokser. Derfor skal flere have mulighed for have et kolonihavehus, hvor der er mulighed. Det kan også komme på tale at udlægge kolonihaver til brug for borgere fra hele Hovedstadsregionen.
Nye kolonihaveområder vil f.eks. kunne placeres i Roskildes Grønne Ring. Daghaver, dvs. haver uden ret til bebyggelse, giver kun mening, hvis de placeres i umiddelbar nærhed af de potentielle brugere. Daghaver skal derfor indpasses i byområderne og indgå i planlægningen af nye etageboligområder.
Overnatningshaver, hvor man kan overnatte i flere døgn eller bo om sommeren, kan placeres længere væk fra boligen, hvis man nemt kan komme dertil med toget. Arealer til nye overnatningshaver til brug for borgere fra hele Hovedstadsregionen skal derfor som hovedregel placeres inden for cykelafstand, dvs. højst 4 km, fra en station i Fingerbyen. Der vil dog også kunne planlægges for kolonihaver i Viby-området i et antal, der svarer til det lokale behov.
Fingerplanen for hovedstadsområdet har sikret grønne kiler, som strækker sig langt ind i storbyens tætte byområder og dermed skabt et enestående sammenhængende fritidslandskab på tværs af kommunegrænserne i hele hovedstadsområdet.
Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at Fingerplanens grønne kiler fastholdes som åbne, grønne strøg, der kan danne ramme for det almene friluftsliv i overensstemmelse med bestemmelserne i Fingerplan 2019. Det indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet, og at der generelt skal vises tilbageholdenhed med placering af anlæg til organiserede fritidsaktiviteter, der kun er for medlemmer og har en lukket karakter med hegning o.l.
Som første led i en potentiel fremtidig Fjordkile nord om Roskilde, indgår Himmelev Skov nu i Fingerplan 2019, som en del af fingeplanens ydre grønne kiler.
I Fingerplan 2019 indgår udpegning af transportkorridorer syd om Roskilde og øst om Herringløse. Korridorerne er en overordnet reservation til større og tværkommunale infrastrukturanlæg, hvor der som udgangspunkt ikke kan placeres byggeri og anlæg, som kan hindre en senere udnyttelse.
I 2018 fik Roskilde Kommune gennemført en omfattende undersøgelse af aktiviteter og faciliteter indenfor idræt, fritid og kultur. Undersøgelsen blev udarbejdet Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund under Syddansk Universitet med fokus på borgernes adfærd og brug af faciliteter.
Der viste sig et påfaldende billede af at over 50% af kommunens voksne bruger naturen til idræt og motion. Endvidere at det uorganiserede idræts- og friluftsliv vinder mere og mere frem, og der efterspørges andre former for faciliteter, som ikke er bundet op på foreningslivets faste rammer.
Dette betyder at der nu er øget fokus på at tilgodese adgangen til aktiviteter under åben himmel, og at planlægningen åbner op for nye anlæg. Det skal dog ske i respekt for de grønne og blå kvaliteter, som gør at borgerne søger ud af det byggede miljø.