Retningslinjerne i Kommuneplanen danner grundlag for det videre arbejde med mobilitetsplanlægning i hele kommunen. For Roskilde bymidte gælder især, at der skal fortættes med boliger og skabes rammer for mere byliv. Derfor er det særlig vigtigt, at alle beboere, pendlere og gæster har god adgang til bymidten hvad enten de tager bilen, cyklen eller den kollektive transport. Uden for de større byer i kommunen er der fokus for at skabe et bredt netværk af mobilitetstilbud, som bedst muligt understøtter borgernes hverdagsliv.
Retningslinjerne beskriver på et mere generelt plan, hvordan kommunen vil arbejde for attraktiv og sundhedsfremmende bæredygtig transport.
Derudover indeholder Kommuneplanen en overordnet mobilitetsstrategi for hver af kommunens geografiske områder. Derved er det muligt for borgere og andre at se mere konkrete beskrivelse af byrådets overvejelser om den fremtidige trafik og mobilitet inden for de specifikke lokalområder. Mobilitetsstrategierne kan læses under fanebladet geografisk.